Case:

Silkeborg Kommune

Kunde:

Silkeborg Kommune

Med afsæt i tidligere investeringer i energiforbedringer valgte Silkeborg Kommune at etablere et mere struktureret og datadrevet setup for energiledelse. 4BC har hjulpet med at definere strategi, værktøjer og organisering – og har sat handling bag ambitionerne.

“Det har været uvurderligt for os at have 4BC til at hjælpe os med at starte vores energiledelsesarbejde op.
Vi har i mange år arbejdet med energibesparelser, men 4BC har flyttet os i en endnu mere datadrevet og handlingsorienteret retning.
4BCs tilgang og kompetencer favner på imponerende vis både den operationelle, taktiske og strategiske tilgang til energiledelse.”

Lars Thygesen, Funktionsleder, Energi & Vedligehold.
Silkeborg Kommune.

Opgaven:

Datadrevet energiledelse på tværs af 450.000 m²

Silkeborg Kommune ønskede at løfte energiarbejdet til næste niveau. Med over 450.000 m² bygningsareal og mange års investeringer i energiforbedringer og indeklima, var næste skridt at få etableret en struktureret, strategisk og databaseret energiledelsesindsats.

Vi hjalp med at definere rammerne for indsatsen og udvikle en praktisk tilgang til databaseret energiledelse, der både favner tidligere investeringer og understøtter kommunens grønne ambitioner. Indsatsen blev forankret i en kombination af nye mødeformater, digitale værktøjer og teknisk opkvalificering – alt sammen i tæt samarbejde med kommunens driftsorganisation.

Resultater:

Webapp til energiledelse i praksis

Som en del af digitaliseringen blev der udviklet en webapp, som hjælper medarbejderne med at registrere, justere og følge op på driften direkte i marken. App’en, der blev udviklet i tæt samarbejde med Silkeborg Kommune, har forbedret både overblik, reaktionstid og ansvarlighed i energiarbejdet.

Struktureret prioritering og øget ejerskab i driften

For at sikre et effektivt og datadrevet samarbejde i energiteamet, blev der introduceret Lean-inspirerede mødeformater. Disse blev designet til at prioritere opgaver med størst effekt og tog udgangspunkt i automatiserede analyser af fx energispild, strafafgifter og fald i solcelleperformance m.v.

Vi gennemførte målrettede undervisningsforløb med fokus på konkret forbedring af energiperformance. Indsatsen omfattede bl.a. optimering af varme-, ventilations- og automatikanlæg – med fokus på praktiske handlinger, der kunne mærkes med det samme.

+750 målere

integreret direkte fra forsyningsselskaberne

+400.000 kr./år

AI-verificerede energibesparelser